Microsoft Fabric & et samlet datafundament
Fra spredte data til ét samlet fundament – få det fulde udbytte af Microsoft Fabric uden at flytte datakaosset med over.
En ny platform løser ikke gammelt datakaos
Microsoft Fabric samler for første gang hele datarejsen i én SaaS-platform bygget omkring OneLake. Men en ny platform er ikke i sig selv en datastrategi. Den lave adgangstærskel gør det nemt at komme i gang, men også risikabelt, hvis de eksisterende datasiloer og den manglende governance blot flyttes med over i en ny, forbrugsbaseret model.
Siloer i ny indpakning
Opretter hver afdeling sine egne lakehouses uden fælles designprincipper, ender OneLake som en samling isolerede datasøer. Løftet om én samlet kopi af virksomhedens data forsvinder, hvis ingen ejer helheden.
Governance som efterfølgende oprydning
Sikkerhed, datakvalitet, ejerskab og sporbarhed skal tænkes ind fra start. Bliver governance en efterfølgende oprydningsøvelse, mistes tilliden til tallene – og dermed hele værdien af platformen.
Forbruget løber hurtigt løbsk
Fabric afregnes via delt capacity, og uoptimerede datakørsler kan lynhurtigt overbelaste kapaciteten. Uden overblik og styring bliver den forbrugsbaserede model en uforudsigelig økonomisk post.
Genkender I det? Lad os vise jer en anden vej
Byg Fabric på en Medallion-arkitektur i OneLake
Løsningen er at strukturere data i en Medallion-arkitektur fra rådata (Bronze) over valideret data (Silver) til det certificerede forretningslag (Gold). Både beregning og forretningslogik forankres i dette governed datalag i stedet for i det enkelte dashboard.
Via Direct Lake læser Power BI de færdige, validerede tal direkte fra Gold-laget uden at importere eller duplikere data. Det sikrer lynhurtig performance og garanterer én sandhed på tværs af hele organisationen.
3 tekniske highlights
OneLake & Direct Lake
Ét fælles datalag, hvor data kun eksisterer i én kopi. Direct Lake-teknologien gør Power BI i stand til at analysere tæt på realtidsdata direkte ovenpå lakehouset uden langsomme import-modeller.
AI-drevet Data Warehouse på få dage
Med AI-drevet udvikling og vore gennemprøvede Xcellerator-skabeloner opbygger CogniTech et funktionelt Data Warehouse i Fabric på få dage i stedet for tunge, månedlange it-projekter.
Microsoft Purview & Rollebaseret Sikkerhed
Fuld gennemsigtighed med automatisk datalokalisering, datakvalitet og finmasket adgangsstyring helt ned på række- og kolonneniveau, så følsomme data altid er beskyttet.
Forudsigeligt capacity-forbrug og kontrolleret økonomi
At få succes med Fabric kræver skarp styring af jeres capacity. Vi hjælper jer med korrekt dimensionering, så I hverken betaler for meget eller risikerer flaskehalse. Ved at optimere de tunge datakørsler og opsætte løbende overvågning holdes omkostningerne forudsigelige og gennemskuelige.
"Fabric gør det nemt at gøre alting hurtigt – også de forkerte ting. Værdien skabes først, når platformen hviler på en [h+] klar datastrategi [h-] og et stærkt fundament."
CFO
Hvem får mest ud af Microsoft Power BI?
CFO / Økonomidirektør
Få fuld kontrol over platformens driftsomkostninger med gennemskuelig capacity-styring. Opnå garantien for, at alle rapporter på tværs af organisationen bygger på validerede og reviderbare tal.
BI- & Datachefen
Saml hele datainfrastrukturen – fra ETL til data science – i ét moderne SaaS-miljø. Slip for komplekse integrationer mellem platforme og tilbyd forretningen et certificeret datagrundlag.
Data Engineers & Analytikere
Arbejd i ét samlet udviklingsmiljø med indbygget Copilot-AI. Byg skalerbare pipelines i Data Factory og lever lynhurtige analyser til Power BI uden besværlige datakopieringer.
Uanset jeres rolle, kan vi hjælpe.
Fra datastrategi til fuldt funktionelt Data Warehouse
Vi starter med at lytte og kortlægge jeres virkelighed, så vi kan rådgive ud fra jeres konkrete behov frem for en standardmodel.
Forstå & Strategi
Vi afdækker jeres forretningsmæssige behov, datakilder og prioriteter for at sikre en klar retning på datarejsen.
Design & Governance
Vi designer Medallion-arkitekturen i OneLake og fastlægger retningslinjer for sikkerhed, ejerskab og capacity-forbrug.
Byg & Integrer
Med AI-drevet udvikling og standardkomponenter bygger vi fundamentet og kobler jeres datakilder og Power BI sammen.
Optimering & Træning
Vi uddanner jeres team og optimerer løbende datakørslerne, så I selv overdtager kontrollen og bevarer forudsigelige omkostninger.
Virksomheder, der har implementeret Microsoft Fabrics med CogniTech
Hvad er forskellen på et klassisk Data Warehouse og Microsoft Fabric?
Klassiske datalagre kræver ofte mange adskilte Azure-tjenester og manuel opsætning. Microsoft Fabric samler alle værktøjer (Data Factory, Lakehouse, Warehouse, Power BI og Data Science) i én samlet SaaS-platform bygget op omkring ét fælles datalag, OneLake.
Hvad er fordelen ved Direct Lake i forhold til Power BI?
Med Direct Lake læser Power BI data direkte fra Gold-laget i OneLake uden at skulle importere eller duplikere dem til en separat Power BI-model. Det giver lynhurtig performance på kæmpe datamængder og sikrer, at tallene altid er opdaterede.
Hvordan undgår vi, at vores omkostninger i Fabric løber løbsk?
Fabric afregnes ud fra en samlet capacity. Vi designer løsningen med optimerede datatransformationer, automatisk skalerbarhed og løbende overvågning, så uhensigtsmæssige eller tunge kørsler ikke sluger kapaciteten og skaber uventede regninger.
Kan Microsoft Fabric spille sammen med IBM Planning Analytics?
Ja. Ved hjælp af CogniTechs specialbyggede connector kan I trække de multidimensionelle kuber og finansielle modeller fra IBM Planning Analytics direkte over i Fabric og udnytte dem i jeres samlede datagrundlag.
Hvordan sikrer vi høj datakvalitet i Fabric?
Datakvaliteten sikres ved at opbygge en Medallion-arkitektur, hvor rådata vaskes og valideres gennem definerede transformationer, inden de godkendes til Gold-laget. Samtidig benyttes Microsoft Purview til automatisk datastyring og sporbarhed.
Tilbyder CogniTech hjælp til den løbende drift af Fabric?
Ja. Udover rådgivning og co-building tilbyder vi "Data Platform as a Service", hvor vi varetager den daglige drift, optimering, governance og capacity-styring af jeres Fabric-platform, så I kan fokusere på at bruge indsigterne.
Udforsk relaterede løsninger
Vi dækker hele værdikæden - fra strategi og datagrundlag til planlægning og rapportering.
Microsoft Power BI
Skab interaktive dashboards og visuelle rapporter direkte ovenpå jeres Gold-lag i Fabric via Direct Lake.
Datastrategi & Governance
Fastlæg den overordnede plan for jeres dataarkitektur, datademokratisering og rollebaserede sikkerhed.
IBM Planning Analytics
Integrer jeres finansielle budgetter, simuleringer og forecasts sømløst med Microsoft Fabric.